Race day info

Race day info

Løbet afvikles lørdag den 17. september 2016 i Skanderborg. Nærmere Dyrehaven 4.

På siden her finde du al info omkring afvikling, regelsæt og praktisk info. Skulle det vise sig, at vi ikke har fået forklaret alt tydeligt nok, så er du meget velkommen til, at sende os en besked. Det kan du gøre ved, at klikke her (contact@techrace.dk) eller ringe til Jørn på 22 36 56 76.

Tilmelding

Du kan tilmelde dit hold til løbet ved, at bruge dette link. Bestil Jeres TEAM Ticket nu!

SPAR 30%! Der er SUPER early birdy TEAM Tickets indtil 31.5.!

Tilmeldingen sker via Clubcommander, som er vores eksterne billetsystem.

Kort om løbet

I år er løbet en half n’ half. Halvt på land, halvt i vand.

Løbet fungerer som et stjerneløb, med udgangs – og returpunkt på FC Skanderborgs stadion, Dyrehaven 4, 8660 Skanderborg. Få en rutevejledning her.

Løbet er ca 18 km langt. Det kan variere efter om man får tager den optimale ruter eller kommer på afveje.

En forventet vindertid ligger på ca 2 timer og 20 minutter (I 2015 1:59 af Team Bear. Ruten er lidt anderledes i 2016).

Vil du se beskrivelsen af løbet og de challenges I skal igennem, så følg linket til challenge info.

Løbet afblæses kl 15. Herefter vil man ikke få registreret en tid eller en placering.

Vigtige tidspunkter

På løbsdagen:

8.00: Målområdet åbnes op.

8.30-9.45: Scanning af billetter.

9:45-10.00: Fælles opvarmning.

10.00-15.00: Afvikling af eventet.

14:00: Præmieoverrækkelse.

15.00: Løbet afblæses og man får ikke længere få noteret en tid.

18.00: Stævnepladsen lukkes ned.

Aldersgrænse

Du skal være fyldt 16 år for at kunne deltage i årets event.

Heat/starter

Alt efter antallet af deltagende TEAMs i løbet vil der startes i heat for ikke, at sætte unødigt pres på en challenge fra starten. Der vil være et kort tidsinterval imellem starterne, hvilket ikke vil have betydning for tiden, da den er elektronisk styret. Men derimod skabe et mere overskueligt løb, hvor deltagerne ikke står og falder over hinanden.

Skiltning i løbet

Der vil være skiltning og hjælp fra vores frivillige både på hver challenge, men også langs ruten.

Samt der er opsat masser af ministrimmel, så ingen fare vildt.

Løbsnumre

Dig og dit TEAM vil få udleveret løbsnumre som I skal sætte på maven, brystet eller låret. Der vil blive udleveret sikkerhedsnåle til fastgørelse.

Chip

Hver TEAM får udleveret én chip, som skal bæres under hele løbet.

Kan man så ikke bare senden én i forvejen ind over målstregen? Jo det kan man godt, men vores officials holder øje med, at det er hele TEAMs, som krydser målstregen sammen.

Chip’en skal afleveres efter løbet. Afleveres chip’en ikke skal man erstatte den. Prisen er 1oo kr.

Når chip’en er afleveret får holdet udleveret mad og drikke.

Regler

Her kommer snarest lidt regler omkring afvikling af løbet.

Sikkerhed

Din sikkerhed er meget vigtig for os, så vi vil tage alle forholdsregler og hjælpe Jer sikkert igennem løbet.

Der vil være officials ved alle poster og de vil have et minimum af førstehjælpsudstyr. Ved større skader kontaktes løbsledelsen, som så iværksætter det nødvendige tiltag. Der er radiokontakt mellem alle poster og løbsledelsen.

Vi bliver også assisteret af Brand & Redning, som vil have en båd på vandet til, at sikre at alle kommer sikkert igennem de challenges, som foregår på vandet.

Forplejning

Forplejning vil igen i år være et bærende punkt for os. Alt for mange events er blevet for kommercielle og tænker kun på indtjening. Men vi ønsker, at du får den bedste forplejning og lækker mad efter de hårde strabadser, når kroppen skriger efter næring.

Menuen er endnu ikke fastlagt og kommer snarest, men du kan være helt rolig for den bliver lækker.

Hvad skal du selv medbringe

Det er IKKE nødvendigt, at medbringe kompas eller GPS, men det er tilladt at bruge.

1 mobiltelefon pr. TEAM skal medbringes, så man kan komme i kontakt med løbsledelsen i tilfælde af uheld. Husk at pakke den vandtæt. (Løbsledelse – Jørn: 22 36 56 76)

Hvert TEAM skal medbringe 2 mountainbikes. (i 2015 kunne man låne af os, hvis ikke man havde. Det vil vi prøve igen i år, eller skriv til os, så hjælper vi Jer med noget.)

Du SKAL bruge cykelhjelm, når du kører på mountainbike. Kørsel uden hjelm medfører diskvalifikation af TEAM’et.

Lappegrej og pumpe kan blive nødvendigt, så tag det med for en sikkerheds skyld.

Løbesko er ikke et krav, men det anbefales at bruge sko, som kan stå fast i en løs skovbund.

Skiftetøj efter løbet, så du kan få tørt tøj på.

Drikkedunk eller camelbak kan anbefales. Der vil dog være mulighed for, at få vand og saftevand ved stævnecenter og flere challenges vil også have vand.

Påklædning

Husk påklædning til al slags vejr og skiftetøj til efter løbet. DU skal have tøj på du kan svømme, cykle og løbe i. Der skal kalkuleres med, at tøjet kan blive beskidt og i værste fald ødelagt.

Arrangørerne fralægger sig ethvert ansvar for beskadiget tøj. Dog kan en kompensation gives, hvis arrangørerne er direkte skyld i beskadiget tøj. Det vil blive vurderet efter løbet.

Præmier

Der er præmier til de TEAMs, som kommer ind på de 3 podiepladser.

1.

2.

3.

Vi arbejder på, at få nogle såkaldte spurtpræmier, så alle deltagere har mulighed for, at få mere end en fed oplevelse med hjem.

*Alle som kommer på podiet vil også vinde gratis TEAM Tickets til næste års løb.

 Er du tilskuer eller har du venner og familie med

Der vil være liv omkring stævnecentrum hele dagen, da løbet er formet som et stjerneløb. Det vil sige, at deltagerne kommer ind omkring stævnecentrum efter hver challenge er gennemført.

Der vil være mulighed for, at købe vand, sodavand, kaffe og lidt mad til meget rimelige priser.

Vi arbejder på, at få lavet et område hvor børnene kan hygge sig med nogle små challenge.

Parkering

Kom i god tid og find en parkering. På plænen overfor Hotel Skanderborghus, Dyrehaven 3, 8660 Skanderborg.<br />
Der vil kunne parkeres Respekter venligst færdselsreglerne, skiltningen fra arrangørerne og de lokale beboere og deres private områder.

Omklædning, bad og toilet

Der vil være mulighed for, at blive skyllet, skifte tøj og toiletter til rådighed.

Messestand

 

Ønsker du at få en messestand op til fremvisning af produkter eller med salg for øje, så tag kontakt til Jørn på 22 36 56 76 eller skriv en mail på contact@techrace.dk